Joe er en primitiv og godmodig mand, der bor i en tropisk landsby. Da han besøger den lokale handelsstation, får han at vide, at han skal have en tilladelse for at handle med bananer. For at fremskaffe det vigtige stykke papir tager han af sted til storbyen. På rejsen oplever han mange spændende ting, han ikke er vant til - blandt andet fjernsyn, banditter og kærligheden i form af en sexet natklubsangerinde. Da han kommer hjem fra den begivenhedsrige rejse, har mafiaen overtaget kontrollen med hans landsby. Men det vil Joe ikke finde sig i - han begynder nu at uddele øretæver i stor stil!